Nislev´s Private Dagpleje

Generelt:

Børn der er syge må selvfølgelig ikke komme i dagplejen og det må børn heller ikke hvis de har fået panodil om morgenen. Ved øjenbetændelse skal barnet være i behandling inden det kommer til os.

Man skal huske at sygdom smitter - både til de andre børn og os - og vi vil helst ikke have sygdom. 

Vi har ble ordning. Det vil sige at i den månedlige betaling indgår betaling til bleer og klude mm

Skiftetøj skal ligge fast her - og meget vigtigt  - regntøj - flyverdragt - gummistøvler og thermotøj.

Barnevogn (Basson Grande Noir købt april 2018) og alt hvad der hører til og godkendt cykelhjelm har vi. Vi står for rengøring - sengetøj - mm

Hvis man mener ens barn skal i børnehave tidligere end aftalt, skal det meddeles os senest 6 måneder før - pga planlægningen med nye børn. Under 6 måneder - skal der betales for pladsen som aftalt (tiden ud)

Vi har 3 faste traditioner om året her.

Vi holder fastelavn med tøndeslåning og udklædning - far og mor kommer og ser det og vi spiser fastelavnsboller mm

Så er der sommerferieafslutning den sidste fredag inden vi går på ferie.Grillen tændes og vi spiser pølser og brød - og får en tår at drikke. Her er søskende og mor og far med.

Sidste dag før juleferien, samles vi til en tår at drikke og julegodter og ønsker hinanden glædelig jul og godt nytår 

Hvert barn har sin egen underside her på vores hjemmeside hvor fotos bliver lagt ind løbende.

Denne side vil være åben indtil d 15. i efterfølgende månede, efter barnet er stoppet ved os - så har forældre mulighed for at flyttet billeder over på et USB stik

 

 

 

Her lige lidt retningslinier for øjenbetændelse